Betingelser for handicaptillæg

Se hvilket betingelser, du skal opfylde for at kunne få handicaptillæg

Læser du på en videregående uddannelse eller dansk erhvervsuddannelse (EUD), og har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der gør dig nærmest ude af stand til at have et studiejob, kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU.

VIDEO

Hvem kan søge handicaptillæg?

Se videoen om, hvilke betingelser du skal opfylde for at kunne søge handicaptillæg

Betingelser

For at få handicaptillæg, skal du:

  1. have en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør dig nærmest ude af stand til at have et studiejob
  2. modtage SU eller slutlån og opfylde de almene betingelser for at få SU. Det betyder, at du er omfattet af de samme regler som andre studerende også for eksempel kravet om studieaktivitet.
  3. gå på en videregående uddannelse eller dansk erhvervsuddannelse (EUD)

Din diagnose og dit nedsatte funktionsniveau skal være velbeskrevet og lægefagligt dokumenteret. Din funktionsnedsættelse skal være varig, og i udgangspunktet have været tilstede i minimum et år inden din ansøgning om handicaptillæg.

Dokumentation for din nedsatte erhvervsevne er afgørende

Betingelsen for at modtage handicaptillæg er, at du har en væsentlig nedsat erhvervsevne. For at kunne vurdere dette, skal vi have en grundig lægefaglig beskrivelse af dit funktionsniveau.

Når du søger om handicaptillæg, er det derfor afgørende, at du uploader dokumentation, der udførligt beskriver din(e) funktionsnedsættelse(r).

Vi kan afvise din ansøgning

Hvis du søger om handicaptillæg den 1. juli 2025 eller senere og ikke som minimum uploader lægefaglige dokumentation, der opfylder minimumskravene, kan vi afvise at behandle din ansøgning.

På siden Om dokumentation kan du læse nærmere om, hvilke typer af dokumentation du som minimum skal uploade, for at vi kan behandle din ansøgning.

På siden Sådan vurderer vi ansøgninger om handicaptillæg, kan du læse nærmere om, hvad vi lægger vægt på, når vi skal vurdere, om du kan få handicaptillæg.

Hvis vi afviser din ansøgning

Hvis vi afviser at behandle din ansøgning, fordi den ikke opfylder minimumskravene til den lægefaglige dokumentation, kan du søge igen med den rette dokumentation. Hvis du derefter får tildelt handicaptillæg vil det gælde fra det nye ansøgningstidspunkt.

Du kan formentlig ikke få handicaptillæg, hvis...

...du for eksempel kan arbejde 5-6 timer om ugen i studieperioder, herunder i weekender, eller hvis du kan arbejde fuldtid i 5-6 uger i årets ferier. Som udgangspunkt giver det heller ikke ret til handicaptillæg, at du bruger længere tid på for eksempel lektielæsning og/eller opgaveløsning.

Ordblindhed

Du kan for eksempel ikke modtage handicaptillæg alene af den årsag, at du er ordblind. Handicaptillæg gives kun til studerende med betydelige begrænsninger i deres erhvervsevne, og der er flere typer af studiejob, man kan bestride, selv om man har læse-skrivevanskeligheder.

Læs principafgørelse fra Ankenævnet om handicaptillæg til ordblinde.

Se webinar om handicaptillæg

I webinaret kommer vi blandt andet ind på, hvem der kan søge, hvordan du søger, minimumskrav til dokumentation m.m.

Se webinar

Spørgsmål og svar

Fandt du ikke, hvad du ledte efter, kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål på siden Spørgsmål og svar om handicaptillæg.