Det er en betingelse for at få tillæg af SU-klip, at du er blevet forsinket i en periode, hvor du har fået SU. Du kan også få tillæg af SU-klip, hvis du er blevet forsinket, mens du fik:
- Uddannelsesydelse
- Uddannelsesgodtgørelse
- Aktiveringsydelse
- Orlovsydelse til uddannelse
- Revalideringsydelse til uddannelsen
Er du blevet forsinket, mens du fik fødsels-støtte (dog ikke fødsels-støtte sammen med almindelig SU), kan du ikke få tillæg af SU-klip.
Dokumentation
Når du søger om tillæg af SU-klip, skal du vedlægge nedenstående til din ansøgning:
- En personlig redegørelse for, hvorfor du er blevet forsinket i din uddannelse.
- Dokumentation for den årsag, du søger tillæg af SU-klip på baggrund af. Dokumentationen skal bekræfte dine oplysninger om årsagen til din forsinkelse, og den skal dokumentere sammenhængen mellem de angivne forhold i din ansøgning og den opståede forsinkelse.
Sådan søger du
Du søger tillæg af SU-klip i minSU under "søg SU". Du får en kvittering, som du skal sende eller aflevere sammen med din personlige redegørelse og dokumentation til SU-kontoret på dit uddannelsessted.
Du kan sende mails sikkert til dit uddannelsessted - spørg på dit uddannelsessted, hvordan du sender sikkert til dit SU-kontor.
Læs om tillæg af SU-klip - sygdom, andre særlige forhold, rådsarbejde mv.