Vil du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere efter denne regel, skal du opfylde disse to betingelser:
- Du skal være gift med en EU-/EØS-statsborger.
- Din ægtefælle skal være eller have bevaret sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.
Hvis du får SU som ægtefælle til en EU-/EØS-statsborger, skal du være opmærksom på, at din ret til SU er en afledt ret af din ægtefælles status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten. Det betyder, at du mister retten til SU, hvis:
- Du bliver skilt fra din ægtefælle.
- Din ægtefælle mister sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.
Bemærk, at vi med formuleringen "arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende", mener personer, der ifølge EU-retten kan betragtes som arbejdstagere. Læs mere om arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten.