At dine forældres indkomst er afgørende for, hvor meget du kan få i SU betyder, at du får en fast SU-grundsats og eventuelt et tillæg, der afhænger af, hvor meget dine forældre har i indkomst.
Det er dine forældres indkomst to år tilbage, der afgør, hvor stort et tillæg du kan få ved siden af din SU-grundsats. Jo lavere dine forældres indkomstgrundlag er, jo mere kan du få i SU.
Har du søskende under 18 år, trækker vi et beløb fra dine forældres indkomst - se mere på satssiden for hjemmeboende på ungdomsuddannelser her.
Får du ikke det højeste tillæg på grund af dine forældres indkomst, kan du i stedet få forhøjet dit eventuelle SU-lån eller få forhøjet dit fribeløb.
- Læs mere her om, hvordan dine forældres indkomst regnes ud.
- Læs mere her om, hvordan vi opgør dine forældres indkomst, hvis dine forældre ikke bor sammen.
- Læs mere om SU med udeboedesats, når du er 18-19 år.