For at få forsørgertillæg til enlige forsørgere, skal du modtage ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark – med mindre dit barn er anbragt uden for hjemmet.
Er du i tvivl om, hvorvidt du får eller kan få ekstra børnetilskud, skal du kontakte Udbetaling Danmark. Det er ikke noget styrelsen kan vurdere eller afgøre.
Udbetaling
Vi udbetaler forsørgertillægget sammen med din SU (eller dit slutlån). Ud over forsørgertillæg kan du få supplerende SU-lån til forsørgere.
Sådan søger du
Du søger forsørgertillæg for enlige forsørgere i minSU.