Satser for SU til hjemmeboende på videregående uddannelser
Som hjemmeboende studerende på en videregående uddannelse, består din SU af en grundsats plus eventuelt et tillæg afhængig af dine forældres indkomst
Oversigt over SU-satser afhængig af forældres indkomst to år tilbage
Satser for hjemmeboende på videregående uddannelser - 2025
Satser 2025
Når du er hjemmeboende og begyndt på din uddannelse 1/7-2014 eller senere, er din SU afhængig af dine forældres indkomst.
Grundsatsen i 2025 er 1.101 kr. pr. måned før skat.
Tillæg til grundsatsen 2025
I nogle tilfælde kan du få et tillæg til grundsatsen. Størrelsen på tillægget afhænger af dine forældres indkomst per år. Du kan få maksimalt tillæg, hvis dine forældres indkomst er lavere end 400.371 kr. om året i 2023. Du kan ikke få tillæg, hvis dine forældres indkomst er højere end 677.554 kr. i 2023 om året.
For hver søskende under 18 år, du har, trækker vi et fast beløb fra dine forældres indkomst. I 2025 er dette beløb på 41.113 kr.
I oversigten kan du se sammenhængen mellem dine forældres samlede årsindkomst to år tilbage i kolonnen til venstre, og hvor meget du kan få i SU (grundsatsen + eventuelt tillæg) per måned i kolonnen til højre.
Se oversigten over SU-satser afhængig af forældres indkomst to år tilbage
| Dine forældres indkomstgrundlag (efter fradrag for eventuelle søskende) kroner per år i 2023 (før skat) |
Kroner per måned i alt, grundsats + eventuelt tillæg (før skat) |
|---|---|
| 677.554 og derover | 1.101 |
| 670.000 | 1.154 |
| 660.000 | 1.225 |
| 650.000 | 1.295 |
| 640.000 | 1.366 |
| 630.000 | 1.436 |
| 620.000 | 1.507 |
| 610.000 | 1.577 |
| 600.000 | 1.648 |
| 590.000 | 1.718 |
| 580.000 | 1.789 |
| 570.000 | 1.859 |
| 560.000 | 1.930 |
| 550.000 | 2.000 |
| 540.000 | 2.071 |
| 530.000 | 2.141 |
| 520.000 | 2.212 |
| 510.000 | 2.282 |
| 500.000 | 2.353 |
| 490.000 | 2.423 |
| 480.000 | 2.494 |
| 470.000 | 2.564 |
| 460.000 | 2.635 |
| 450.000 | 2.705 |
| 440.000 | 2.776 |
| 430.000 | 2.846 |
| 420.000 | 2.917 |
| 410.000 | 2.987 |
| 400.371 og derunder | 3.055 |
Har du et barn?
Hvis du går på en videregående uddannelse og har barn, får du automatisk det maksimale tillæg til grundstipendiet, og din SU afhænger ikke af dine forældres indkomst.
Særligt: Din uddannelse startede før 1. juli 2014
I særlige tilfælde kan din nuværende videregående uddannelse være startet før 1. juli 2014, og du kan få SU efter de gamle satser. Det kan for eksempel være, hvis du har haft lang sygeorlov og vender tilbage til den uddannelse, du var indskrevet på før 1. juli 2014.
SU-sats for hjemmeboende på en uddannelse, der startede før 1. juli 2014
Alle, der har startet på en videregående uddannelse før 1. juli 2014 og er hjemmeboende får samme sats.
Sats 2025
Satsen er 3.523 kr. pr. måned før skat i 2025.